FrederikBøgh

41 „Ü ber mein Bett erhebt sich ein Baum , drin singt die ju n g e N achtigall; sie singt v o n lauter Liebe, ich hör es soga r im T ra u m .“ O g d o g , tror je g , at han m ed Rette selv „V ergiftet sind m eine L ie d e r;“ skulde D u øn sk e dette bevist, da kan D u hen­ vende D ig til Onkel N i c o l a j , F r e d e r i k sin Ven I C h r i s t i a n Ø s t paa F alster, o g han skriver derfra: Ny Kirstineberg, 25de Avgust 1856. Mine kjære F oræ ldre! Efter L øfte sender je g Eder idag mit første B rev, o g skjønt je g o g V ejret jo i denne T id staa i et vist V ex elforh old , kan je g d o g sige Eder, at uagtet det slet ikke staar sig god t m ed Vejret, staar det sig m eget god t m ed m ig. I mit Brev har je g isinde at følge et vist k ron ologisk Princip, o g je g vil altsaa b eg y n d e strax fra Frydendals Skole. D a je g var kom m en paa Pastor B a c h e s V o g n , o g da je g m ed hans tre Sønner havde faaet B enenes Plads arrangeret, sig e r: der anmeldte hans D ød saaledes: A s e n ! ------------------ „N u er h a n d ø d , det “ D enne Som m er b esøg te