FrederikBøgh

F r e e s er i Svendborg efter Din Moder, E lis a og andre Gjæster her til FTor n em an s, nu vil jeg benytte et gunstigt og, som jeg haaber, roligt Øjeblik, for at tale lidt med Dig — kjære lille Frue! Allerførst vil jeg da takke Dig ret inderlig for Dit Brev; hvor det var smukt og fiffigt af Dig at sende mig Brev paa denne Maade! De første Dage i A ssens havde vi tilbragt med at samle Folk tilhuse; Fredag Aften kom Din Fader og Moder — og med dem Brev fra Dig. Det er vanskeligt — skal Du vide — at faa læst et Brev, hvor saa mange Mennesker gaa og drive over hverandre, og efter flere mislykkede Forsøg bag Brændestabler og i Tørvehuse, lykkedes det først at faa læst D it Brev under et lille Træ i Kirsebærgangen, der forbarmede sig over mig og ydede mig lidt Skygge. Efter E l i s a s Forslag byttede hun og jeg derpaa Breve, og skjult i en Hvidtjørnehæk fik jeg ogsaa læst Dit Brev til hende. Jeg maa da sige D ig, at, til Trods for Dine egne meget beskedne Ytringer, fandt jeg netop Dit Brev saaledes, som jeg havde tænkt mig, at det maatte være fra en lille Frue: Alt var saa smukt, saa simpelt og sandt, saa blidt og saa blødt. Senere paa Aftenen morede jeg mig kostelig over Din Broder F r e d e r ik . Jeg vilde naturligvis saa snart som muligt have mit