FrederikBøgh

6o nærmede os det dejlige St. Jørgensgaard, blev ogsaa Alt mere og mere smilende, og da vi Klokken 7 rullede ind i Svendborg, var Alt Solskin og Liv. Træt var jeg, saa træt, saa træt; jeg lagde mig derfor strax til R o ; og véd Du, n a a r jeg vaagnede igjen? — Klokken 7 om Aftenen! Jeg havde altsaa sovet omtrent 12 Timer; hele Dagen var svunden bort med Søvn. Man spaar mig paa Grund af denne vid­ underlige Historie, at jeg vil blive til Fabel i Svendborg; Nogle mene endog, at jeg kan op- naa den Værdighed at komme i Avisen med Overskrift „Kuriosum“. — Om Aftenen tog jeg herud, og her sidder jeg nu paa Altansalen i Fred og Ro, som jeg ikke har kjendt i lang Tid. Jeg er aldeles fortryllet over St. Jørgens- gaards Udsigt: en saadan Rigdom, en saadan Vexel af Skov og Sø havde jeg knap drømt om. Jeg ser desværre Baaden derude med det hele Selskab ; gid jeg lidt endnu maatte sidde i R o ! Men snart kommer C l a u s F r e e s , og saa — . adieu. Jeg kan hilse Dig fra ham; han gaar idag bestandig og citerer nogle Linjer, Du engang har skrevet i hans Mappe:

„Denn einjeder M'ensch hat Stunden, „wo sein Schicksal ganz empfunden, „heisze Thrånen ihm entpresst.