FrederikBøgh

66 maaske nærmest søgte sig en sikker Tilhørerkreds for sin egen Produktion — ganske kritikløst havde sammensat den af sine egne personlige Bekj endte, der vare i den Grad heterogene i Smag, Sympa­ tier, Anskuelse og Livsopfattelse, at der aldrig kunde komme nogen Enhed ud deraf, hvilket ogsaa viste sig derved, at Klubben efter lidt over halvandet Aars Liv sprængtes i Stykker. Og for det Andet vare Kræfterne altfor smaa, idet B ø g h ubetinget var den Eneste, der sad inde med hvad der kunde kaldes en poetisk Begavelse, og kun en Minoritet af de Andre kunde overhovedet komme ind under det „literære“ Begreb. En enkelt Deltager, [V. B e r g s ø e ] , der nu har erhvervet sig et anset literært Navn, blev først langt senere Medlem af Klubben, og han traadte først frem som Forfatter mange Aar efter dennes dødelige A fgang, skjønt ganske vist hans livlige Hoved og Herredømme over Sproget og Formen allerede den Gang udpegede ham som noget Fremragende i Selskabet. En positiv Indflydelse paa B ø g h s digteriske Udvikling har Klubben saaledes næppe kunnet have, medens hans Samliv med enkelte af dens Medlemmer, mindre i Klub­ ben end udenfor denne, vistnok var af en saa hjærtelig og fortrolig Natur, at det kan have sat sine Spirer, ligesom vel ogsaa nok selve Klublivet,