FrederikBøgh
67 særlig efter den ovennævnte Sprængning, hvorved de aristokratiske og mindst „studentikose“ Be standdele udsondredes, i hvert Fald havde en ejendommelig Karakter, der ingenlunde var blottet for Aand. B ø g h deltog ogsaa, som det syntes, med ikke ringe Liv og Lyst baade i Møderne og i de lystige Sammenkomster, som Klubben — maa- ske noget hyppigere end egentlig nødvendigt —• aiholdt. Han var i Besiddelse af en ikke ringe Humor, særlig spillende paa den godmodige Iro nis Omraade, og hans Bidrag i denne Retning, der passede fortrinlig til hele Klubbens „Omgangs tone“, bleve ofte hilste med ligesaa megen Akkla mation som hans alvorlige digteriske Forsøg, der vare og bleve „enestaaende“. For Tidsbestemmelsens Skyld tilføjes her, at Klubben, der stiftedes d. 8 de Maj 1857 , under gik den ofte omtalte Explosion d. 15 de Januar 1859 og derefter levede sit bedste Liv; i 1861 „afgik den ved Døden“. En Skildring af B ø g h s personlige Forhold til de enkelte Medlemmer kan selvfølgelig ikke gives her af en Udenforstaaende. I Begyndelsen af denne Periode levede han mest sammen med Klubbens Stifter, F r e d e r i.k A l g r e e n - U s s i n g , hvis originale Personlighed, glimrende Forstand og spillende Aandslivlighed naturligvis tiltrak h am 5 *
Made with FlippingBook