FrederikBøgh

75 Hus, ved hvis A rne Aand, Hjærte o g G em yt har opslaaet sit H jem , saa er det i D eres Faders Præstegaard. D e v é d , at der er Intet, je g i al min L ykke sætter saa højt som et behageligt, et hvad m an i daglig T ale kalder rigtig „h y g g e ­ ligt“ H jem — aandelig forstaaet. M en der er dog m egen F orskjel paa B yernes o g Landets Fam ilieforhold. B yen er ikke skabt for Enhed o g Sam m enhold — m en Landet o g Landlivet gjør Sam m enhold til en N ød ven d igh ed , d o g ikke derfor til en mindre Behagelighed. D erfor er det, je g saa gjæ rne vilde kikke ind i et rigtig landligt Familieliv — for at s e , hvorledes m an i Byen tilnærmelsesvis skal tilvejebringe „L an dliv“ i den Retning. Imidlertid skal D e n u slippe for mit B e sø g ; m en til Som m er indestaar je g D em ikke for, at je g en D a g hilser paa D em i „D eres R ede“ . — Gamle m ig, for at sp ø rg e , om je g kunde have L yst til at høre nogle Forelæ sninger over udvalgte A f­ snit af den danske P oesis Historie, nem lig, saa- vidt je g kunde forstaa, en U dvikling a f Striden mellem B a g g e s e n og O e h l e n s c h l æ g e r . gik overordentlig gjæ rne ind herpaa, navnlig da han vil holde dem privatissime i sit eget H jem o g til Tider, valgte efter O verenskom st. H ar D e

M o l b e c h sendte igaar Bud efter

Jeg