FrederikBøgh

81

meur. Nu blev det jo rent galt. V i kjørte paa H østv og n , je g kjørte H estene, ja , hvad værre var, je g kjørte dem i G alop gjennem T øm m eru p By, m edens alle D am erne o g min V en laa i yndige G rupper bagu d o g spillede Sorte- Per. K a r e n havde opfundet en n y M anér at spille dette højst livlige Spil p aa, o g ved mærk­ værdigt Held kom vi virkelig h jem , uden at N o ­ gen mistede Hænder eller Ben. A f den Slags T ure foretoges adskillige! Del i Forlystelserne, hvilket jo bid rog M eget til at bringe os i en ret livlig Sindsstem ning; der var især en F røken V o v — V o v , eller saadant N oget, som var grum m e-grum m e — — — — “

A l g r e e n

K y h n s 1) D am er toge

Hafnia A . D . o. s. v. d. 8de September 1857. Kjære B ø g h ! U n d sk y ld , at je g skriver D em til: det er

hverken for at takke D em for sidst — hvortil je g forresten føler m egen T r a n g ; thi det var 3 m ageløse D age, je g havde hos D em i Skam strup — eller for blot at skrive D em til; n e j, det er, fordi D eres lange U deblivelse har hensat m ig i hvad min V en D i c k e n s lig U vished“ o m , hvorvidt D e endnu er levende

vilde kalde „en beh age­

') Kyhn var Kjøbmand i Skamstrup.

6