FrederikBøgh

83

Skamstrup d. 13de September 57.

Kjære U ssin g! De, som henholder D em til Aviserne, kunde af D ødsfaldene heri have set, at je g ik k e, siden vi sidst saas, har gjort nærmere Bekjendtskab hverken m ed Hr. B aggers sal. Kjæreste eller m ed hans yn dige D rengebørn. Nej — je g sidder ganske h yggeligt her i min Faders S ofa m ed den prægtigste U dsigt til Hunden „S k jelsk ør“ x) o g til det H østæ n ge, hvor je g havde den Glæde at kunne samm enligne mine Bens L æ ngde m ed Deres. Jeg har virkelig ofte siden hine „tre m ageløse D a g e “ øn sk et, at je g havde D em lidt nærmere, saa at vi i „den lille S k o v “ kunde afhandle lærde o g kuriøse Materier eller paa en B ankeryg ligge o g forfølge de vingelette S k yer, eller paa Sponne-B ro være vittige i Samtale om at m ødes o g skilles. L igger je g nu om Aftenen i min Seng m ed en Cigar i M unden til Skræk for min M oder o g de hvide G ardiner, da har je g Ingen, for hvem je g kan udvikle de p syk ologisk e Erfa­ ringer, je g har gjort m ed en vis K lasse a f M enne­ sker. Nu hører je g D em s ig e : „M en hvorfor ligger D e da derude en d n u ?“ , — o g dette S p ørgs- maal er saa m eget m ere naturligt, som je g ikke kan sige, at je g „ligger i det nyslagne H ø , tyg- ’ ) Chasseur. 6 '