FrederikBøgh

naar D e har T id — eller naar D e ikke har T i d ; thi saa skriver j e g bedst Breve. K om m er D e ikke i de første 8 D a g e , vil D e saa sk rive; thi je g vil d o g n ød ig holde altfor m ange K lubm øder uden Dem . I L øverd ags var der et lille Sold i Foreningen, h vor Russerne naturligvis som altid m én te, at det bedste U dtryk for „G em tith und Gefiihle“ laa i en eftertrykkelig S yn gen — o g per B aco di Verulam — der var K lang i de Stem m er; at Vinduerne ikke sprang ud o g Poli­ tiet ind, undrer m ig virkelig. Rusgildet er udsat. véd, at je g lider af den berøm te filosofiske „h orror vacu i.“ Vil D e hæ vne D em paa en ædel A 4 aade o g sanke hvad m an i daglig T ale kalder gloen de Kul paa mit H o v e d , saa s^ v ^ • D eres hengivne F r e d e r i k A l g r e e n - U s s i n g . M e n , nu m aa D e undskylde min lange Passiar; D e

Copenhague, Place du haut-pont le 2iiem e Septembre 1857.

Kjære V e n ! Da D eres Broder

N i c o l a j

har bekræftet

m ig — hvad je g allerede a f D eres sidste v en ­ skabelige Brev „begyn dte at an e“ — at D e vilde tilbringe endnu mindst en 14 D ages T id i landlig Ensom hed, kan je g jo ikke skjule min L yst til at