FrederikBøgh

90 — — — — — — — V i have højtideligholdt min Faders F ød selsd ag m ed F ødselsdagspragt, som er „L an det“ e g e n ; je g skrev et stort F est­ karm en, saadan et lille Skam strup-Billede, hvori K irkeklokker, S valer, R otter, en Flusnisse, den gam le M erskum spibe, en H assel „fra den lille S k o v “ o g K or af H avens T ræ r spillede de vigtigste R oller; en heldig Ramm e fik je g til det H ele ved B ørnesang til B egyndelse o g B ørnesang til Slut­ ning. Gider D e læse det engang i en m ødig Stund, saa er det til T jeneste. — — — — — [Jeg aftrykker her det af

F r e d e r i k omtalte Digt.]

Den gamle Præstegaard. Bø r nene s yn g e :

D er er saa lifligt o g saa god t at bo, hvor Kjærlighed er H usets Sm ykke, hvor Livet bærer Frugt i K risten-T ro o g H aabet tænder L y s i S k ygge, hvor Spurv har Rede under H usets T ag, o g Glædens Svale hver en S om m erdag kom m er m ed sit fro Kvirrevit o g synger højt om H usets H ygge. Saa G ud velsigne da v or kjære F a ’er, som trygt v or K jærlighed har fredet,