gamleskibegamlehuse

Udstykningen a f Christianshavn foregik paa den maade, at de lysthavende tegnede sig med navns underskrift paa den store ,,afrids“ a f det projekterede byanlæg. Kun en kopi a f den originale tegning er bevaret. Man ser Johan Sems og Johan de Willoms grunde ved Strandgaden.

ber, at striden drejede sig, saa blev der nedsat et nyt nævn, denne gang et bo r­ gerligt, paa 8 mand, »at de paa aastederne komme skulle og efter hvert partis dokumenter og vidnesbyrd samme Grønnegaards havn des begreb og grænser udvise«. Statholderen paa Københavns slot skulle varetage saavel kongens som Christianshavns interesser under denne forretning. Det gjaldt jo om, at hver­ ken Kgl. majestæt eller hans kælebarn, den næppe nok fødte købstad, blev fo ru re ttet. De o tte mænd skred til deres hverv. Men fik det i første omgang ikke til­ endebragt. Man kan daarligt nok sige, at de var lovlig undskyldt i betragtning af, at et voldeligt overgreb var aarsag til sagens videre »forhaling«. Ganske vist ikke et overgreb fra deres side. Nej, formanden blev fraranet en hel æske brevskaber, overladt ham af Københavns magistrat som bevisligheder i sagen. Voldsmanden hed Flores Reinertsen, og hans adfærd blev selvfølgelig paatalt, saa snart den var kommet kongen for øre. Han skulle straffes, »som den der sig mod kongens og rettens højhed forgrebet havde«. Det lød truende nok, og profossen med tre drabanter fra slottet var samme dag, den 2g. april 1636, ude at lede efter ham. Kongen ville have ham sat i Blaataarn! Om de fik fat i ham vides ikke. Han har nok siden klaret for sig, antagelig betalt sig fra det, og levede endnu nogle aar i bedste velgaaende, inden han blev stedt til hvile i Holmens kirke - uden at have set havnestriden blive ført til ende!

23