gamleskibegamlehuse

Det var den jy d ske raadmandssøn

Jonas Trellunds ægteskab med pigen Sara Giessenbier a f en rig amsterdamslægt, som dannede baggrund fo r hans omfattende handelsvirksomhed. Attestationen om deres trolovelse er endnu bevaret.

/t* J '

59*5f"olc£{tøl. fiatf

érøwttfpwn4*&

fciF-

/ wm VT ø F*

py *&?£) & Qjofttrifc fctfy , jo C fø rf

foftiimpS-åj

CtødCjAttn?«

'* iiKJ«?-, ^ t G ocic «»tyVbAxtfp,

/suuf* 3i«5j jv 6

/utaf&uifrfrtf; åføfto*-*

Vtoøi&d; > pnf£ X*J S t f >

W*<\c boe«

^MVbtfftjds

3*jy §**y

j€£o3ti«

ved vrange og falske foregivender! Trellund, der nu selv var i København, vid­ ste nok at svare for sig. Var det ikke ham, der havde forsynet Island under k ri­ gen, og havde kompagniet i det hele taget været i stand til det, dengang saa lid t som baade før og siden. Fiskeri drev man overhovedet ikke, købte blot af islændingene, og rognen smed man bare væk. Og hvalfangsten havde man for længst opgivet. Den gav kun t a b ! Der er ingen tvivl om, at Trellund havde faaet sine privilegier, fordi de baade paa den ene og den anden maade gav kontante penge i statskassen, og nu saa man a tte r mest paa det »almene bedste«. Det gamle Islandsk kompagni blev opløst og et nyt stiftet. Islandshandelen blev delt, og som en af de fire »hoved­ participanter« overtog Trellund alene den ene fjerdedel, hvortil endda kom færøhandelen, som han havde i entreprise af Christoffer Gabel, den nybagte enevoldskonges højre haand og tillige indehaver af den offentlige administra­ tion af ø e rn e ! Handelen gav saa godt et overskud, at Gabel havde raad til at afstaa fra en re t klækkelig gageforhøjelse, da han siden blev statholder i Kø­ benhavn. De arme færinger! Dengang havde de i hvert fald grund til klage. Men —hvad angik den islandske monopolhandel, saa skulle den frem tidig kun kunne udøves fra København. Herfra skulle udredningen ske, og deltagerne maatte være bosat her i landet. —Forsaavidt var Trellunds sejr ikke fuldstændig og Generalstaternes langt m indre. Der havde man i Holland drøm t om at konkurrere København helt ud af den islandske handel, og i stedet for mistede man den allerivrigste fore­ gangsmand i samme foretagende. En ringe trøst at det dog fortrinsvis blev ho l­ landske skibe, Trellund benyttede sig af til islandsfærderne. Men Swarte Ruyter,

35