gamleskibegamlehuse

Mellem det og den tidligere trellundske gaard — Strandgade 4 — laa dog endnu ned imod aar 1700 det sumpede, stadig tildels vandfyldte areal, som kongen allerede i 1670erne skænkede til Johan Moth, uden at denne i sin levetid hk noget gjort ud af det. Men grundene paa den anden side Kongensgade, ind imod kanalen, Børnehusgraven, som man dengang gerne sagde, blev noget tid ­ ligere gjort klar til at bebygges. Det skyldtes »strenge og mandhaftige« rnænd, m ilitærpersoner, hvem naboskabet med det farlige laboratorium ikke kunne skræmme. Men forresten var det før laboratoriets anlæg, at de overtog grun­ dene, oberstløjtnant Diderik Busch den, som stodte nærmest op til laborato­ riet, og kaptajnløjtnant i den kgl. livgarde Hans From den næste hen til Sohe- gade. Oberstløjtnanten byggede i hvert fald ogsaa for andre end sig selv. Til hans hus imod Overgaden sluttede sig bag ud mod Kongensgade fire »brakker« eller 41/ 2 vaaninger, som de ogsaa blev kaldt, nemlig da Busch’s eftermand i besiddelsen, oberst Johan Anthon Ellenberger, i 1689 solgte ejendommen til brodrene Wodroff, ligeledes begge m ilitærpersoner, kaptajn Herman Albrecht og garnisonsauditør Johan Conrad Wodroff. Efternavnet i vore dage jo husket som led i det frederiksbergske gadenavn. Men det er nu givet efter en slægtning O O O O O til de to brødre. Paa Christianshavn blev navnet hængende ved ejendommen i Overgaden en tid lang efter, at den var kommet paa andre hænder. Paa naboejendommen blev allerede From afløst af en civilperson, Lorentz Mikkelsen, som ellers ejede en molle uden for Vesterport, og genboejendom­ men igen, paa den anden side Sohegade, var fra forste færd i borgerlig besid­ delse. Ogsaa her stod der lejevaaninger, spekulationsbyggeri. Bryggeren Espen Nielsen, ejer af den tilstødende gaard, siden Heerings, hk kongens skode paa den øde og ubebyggede plads i 1672. Siden ejede hofretspræsident Niels Si­ monsen grunden med paastaaende vaaninger. Maaske var det ham, der havde bygget dem? Han havde flere lignende foretagender andetsteds i byen, indtil det gik ham som saa mange andre spekulanter. Han satte det hele til. 1688 maatte han endda forsmædeligt vandre i stadens a rr e s t! Det var dog ikke udelukkende paa grund af hans byggespekulationer. Han havde ogsaa drevet handel, saaledes paa Færoerne eller Færo, som man dengang sao-de, i fællesskab med assessor Herman Brekling i Strandgade. De var blevet uenige, og i første omgang trak Brekling det korteste straa, da var det ham, der maatte udstaa en »ubillig og efter vrang bevisning forhvervet arrest«. Men saa blev der nedsat en formelig kommission paa to mand til at domme parterne imellem, og deres afgørelse blev dels stadfæstet, dels skærpet ved højesteret. Den gik helt igennem Niels Simonsen imod. Det var ham, der uden føje havde paaført Brekling den kostbare proces, »og i saa maade tilføjet ham største spot, tids-, nærings- og kreditspilde«. Saa han skulle ikke alene, udover hvad han ellers blev tildom t at betale, udrede ham en skadeserstatning, et saa betydeligt

55