HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

94 Otto Mackeprang 178) H. U. Ramsing: Middelalderen III, s. 94. i 78) B. F. 1883—84, s. 169— 74 og rådstue-plakat af 18/5 1883. 18°) Sagen 2. afd. 711/1889. Gadenavneudvalgets arkiv. 181) Oluf N ielsen I, s. 309. — H. N. R osenkjæ r: Fra det under­ jordiske København, s. 36. — H. U. Ram sing: Middelalderen I, s. 77, 81, 86, 89. — København fra boplads til storby. Redaktion: Harald Jørgensen (1948), s. 10— 15. — Før og nu I (1949), s. 41. 182) H. U. Ramsing: Vester Kvarter, s. 9. 183) Oluf N ielsen: København I, s. 94, 133— 34, 308—09. — H. U. Ramsing: Middelalderen III, s. 74, 100. 184) Chr. Axel Jensen: Det forsvundne Rådhus på Nytorv. Ma­ gasinet (Politilcens søndagstillæg), 8/8 1937. 185) H. U. Ramsing: Snarens Kvarter, s. 12— 13. 186) Oluf N ielsen: København I, s. 134— 38. — H. U. Ramsing: Middelalderen I, s. 86, 97. 187) Carl Bruun: København I, s. 43, 93, 374, 471. — Medens den i m idten af den gengivne illustration fra Resens „Kong Frede­ rik II’s krønike“ v iste turnering sikkert har relation til Gammel­ torv, må det formodes, at husrækken bagved og dystløbet i for­ grunden refererer til Amagertorv. Med hensyn til festlighederne i anledning af kongens kroning hedder det nem lig i nævnte værk (s. 30): „Om onsdagen holdtes på Amagertorv ring-renden og om torsdagen på Gammeltorv turnering, om fredagen en åben fægte- skole, og med sådanne og andre ridder-spil er den ganske tid ly - steligen og glædeligen fuldendt“. På det originale stik findes ikke alene medtaget de her demonstrerede ridderspil, men også kro­ ningsoptoget på vej til Vor Frue Kirke samt selve kroningen og kongens modtagelse af ridderslaget. A lle de vigtigste begivenheder er således sam let på eet billede. Husene stemmer, hvad udseendet angår, næppe overens med virkeligheden. Men i antal svarer de til, hvad vi ved om grundstørrelserne ved Amagertorv, jfr. ma- trikulskort over København 1689, udfærdiget af Stadskonduktørens D irektorat på grundlag af H. U. Ram sings historiske undersøgel­ ser (1941). Gaden ved gavlhuset må herefter antages at være Køb- magergade. Den tilbagetrukne bygning skal v el så forestille en af de mange adelsgårde ved denne gade. Og husene yderst til højre gøre det ud for bebyggelsen ved hjørnet af Købmagergade og Øster­ gade. 188) Oluf N ielsen: København II, s. 66— 67. 189) Springvandets topfigur, der symboliserer næstekærligheden, er tillig e med kummen nedenunder støbt af Peter Hoffman efter model af den liineburgske billedhugger Statius Otto og indviet