HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Rådhus — universitet — bispegård 103 strakt sig længere ned ad Studiestræde end nu, må i middelalderen have ligget gode bygninger — måske af bindingsværk i øvre etage, som det kan ses på tegningen hos Resen, selv om de bygninger, der her er vist, sand­ synligvis er noget yngre end huse fra 1377— 1380. Syste­ met med en grundmuret underetage og øvre stokværk af bindingsværk var måske mere anvendt, end efterladte bygninger nu lader formode. Men Resens tegning, der vel må være fra ca. 1670erne, har så mange sandsynlige enkeltheder, at man ikke tør foragte de oplysninger, den giver. F. eks. er flere antagelig middelalderlige enkelt­ heder angivet. Her tænkes på de fremspringende grund­ sten, der er vist ved nogle dele af bygningerne. Over kampestenene begynder murværket, som mod Studie­ stræde er i en etages højde; derover ses bindingsværk. Det er meget morsomt, at de angivne grundsten kun er vist på nogle stykker af facaderne, som må formodes at være af en anden alder end de facademure, der ikke har synlige grundsten. Det er øverste stykke af Nørre­ gadefacaden (mod nord), der har de synlige grundsten. Og her stod ifølge udgravninger i 1896 et senm iddelal­ derligt hus, som antagelig er den bygning, man opførte i 1512. Der er endnu ikke påvist rester af de første byg­ ninger, der har fungeret som rådhus. Det var bevægede år for grundstykkets ejere efter universitetets oprettelse i 1479, og anvendelsen af de cen­ tralt beliggende arealer med bygninger nord-vest for Frue Kirke blev genstand for store omskiftelser. Kong Christian I fik samme år, universitetet blev ført ud i livet, en overenskomst med byens magistrat, efter hvil­ ken den nystiftede institution skulle have husly i råd­ husbygningerne for de kommende ti år. Da denne tid var forløbet, ønskede magistraten igen den fulde dispo­ sitionsret over bygningerne, og i 1491, da kong Hans, der jo overtog de store riger, en tid var fraværende fra ho