HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Rådhus — universitet — bispegård 105 De ældste åremål fra ca. 1200 til ca. 1700 gav her kun en ringe stigning på ca. 50 cm over lerbankens højeste punkt ved bispegårdens hjørne. Nede i lerbundens lav­ n in ger— ned mod Gammeltorv — kom der meget tykkere fyldlag. Går man den nu ret jævne bys oprindelige høj­ der nærmere efter ,5 kan man vel sige — som ved den evige stad — at den var anlagt på syv høje, selv om tallet ikke må tages alt for bogstaveligt, og højene var små­ ting i forhold til Romas. Man udsøgte sig i gamle dage — så vel som nu — fast tør jordbund til de offentlige bygninger, dersom nødvendige forsvarsanordninger ikke gav andre bestemmelser. De ældste bygninger på arealet har naturligt samlet sig om hjørnet af Nørregade og Studiestræde. Antagelig har her været en hjørnebygning med en længe ned ad Studiestræde i vest-øst, og en kort fløj mod Nørregade, der efter 1512 kom i forbindelse med den middelalder­ lige bygning, som har ligget langs Nørregade i en afstand af ca. 11 meter fra Studiestræde. Dette hus, der blev påvist i 1896, havde døre i sydgavlen til hjørnebygnin­ gens fløj mod Nørregade. Desværre blev der ikke ud­ gravet ved hjørnebygningen. På nationalmuseet findes de opmålinger, der blev fremstillet på grundlag af ud­ gravningen i 1896.6 Akademiet har arkitekt Martin Nv- rops opmålinger af bygningerne inden restaureringen i 1896 og tegningerne til ombygningen. Ifølge disse op lys­ ninger kan man få nogle indtryk af det middelalderlige hus, som har stået på grundens nordlige del ud mod Nørregade. Huset var 8 m bredt og 13 in langt og lå ca. 11 m fra hjørnet. Gavlene fremviste enkeltheder, der var noget i strid med hinanden. Under denne del af den nuværende bygning var der ikke udgravet før 1896, men nu blev her indrettet nogle portnerværelser .7 Under portrummets brolægning fik man ikke under­ søgt. Et oprindeligt gulv i det middelalderlige hu s’