HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Rådhus — universitet — bispegård 109 ger. Portens nuværende hvælvinger er fra 1896. I nord­ væggen er de midterste dele af væghøjden muret af munkeskifte (to løbere og en binder efter h in an d en ); øverst og nederst er mere regelmæssige krydsskifter, måske fra senere istandsættelser. I muren kan spores enkeltheder, der kan tydes som bevis for, at tre nicher — døre eller vinduer? — har siddet i muren. Desuden findes en udhugningslinie, der kan tydes som fals til hvælvinger eller måske riller fra en kamin i gavlen. Om disse åbninger og indhugninger i muren alle er fra mid­ delalderen, er dog et spørgsmål, som man nu ikke kan afgøre, da pillerne fra hvælvingerne i porten skjuler så store stykker af den middelalderlige gavl. Hertil kom­ mer det forhold, at man kan ikke bestemt udtale sig om etageantallet eller højderne i bygningen — eller om gulvhøjden ved sydgavlen har haft forbindelse med nicherne i nordgavlen. Disse har måske tilhørt et andet stokværk over en lav underetage, for den øvre fladbue sidder ikke mindre end 6 alen over det oprindelige gulv ved sydgavlen. Den lille niche midt i nordgavlen er an­ bragt noget lavere, til gengæld er der ikke mindre end 6 % alen op til den buesten, der kommer frem helt henne i gavlen vest for nichen, ved falsen fra den nye bygnings piller. Under den øvre flade bue ved den tidligere åbning i murens østlige del ser det ud, som man alt i ældre tid har indføjet en muret udfyldning. Men der er jo den mulighed, at man i middelalderen — ligesom nu — havde en port på dette sted, og denne kan være nedlagt af Valkendorf i 1583 og flyttet om paa sydsiden. Han har antagelig opført den bygning, Resen viser inde på are­ alet langs grundens nordside, og så lå porten i den mid­ delalderlige bygnings nordlige del meget uheldigt. En mindre udgravning i bispegårdens brolægning kan anta­ gelig bringe klarhed over disse problemer. På Resens tegning er desuden vist en lille udbygning på vestsiden

Made with