HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

2 Otto Mackeprang omfattende. Kun gadenavne fra den indre by vil komme på tale, og i første række de virkelig gamle navne her. Ikke fordi yderkvarterernes navne er mindre in teres­ sante, men fordi en begrænsning af sto ffet er nødvendig. Og så skønnes det rimeligt at hente eksemplerne fra by­ ens kærne, den, som danner grundlaget for hele byens udvikling frem til vore dage. Anvendelsen af gadenavne kan føres tilbage til middel­ alderen. Navnene voksede frem af sig selv i det daglige liv og fæstnede sig efterhånden. De fortæller os en stor del af byens h istorie. Snart er det navnet på en mand, hvis minde er knyttet til den, snart en hentydning til virksomheder og forhold, der nu ikke eksisterer læn­ gere. Ofte er de ved selve ordets uforståelighed en erin­ dring om hine fjerne tider, da sproget var anderledes end nu. Fælles for de ældste navne er, at de ikke er et led i nogen sam let plan, men at hver enkelt gade har fået det navn, der efter forholdene var naturligt for den .1 Stillet over for skiltene med Københavns gamle gade­ navne hænder det ind imellem , at man så at sige må nægte at tro sine egne øjne. Læder s træde for eksempel har ikke, som synsbilledet lader En formode, nogetsom- helst med „læder“ at gøre. Det er en forvanskning af Ladbrostræde, strædet til Ladbroen, byens gamle skib­ bro, hvor skibene lossede og ladede. I de til vore dage bevarede dokumenter forekommer Ladbrostræde dog ikke som betegnelse for den gadestrækning, som nu kal­ des Læderstræde, men for dennes fortsæ ttelse sydvestpå til Rådhusstræde, nem lig Kompagnistræde. Læderstræde­ benævnelsen kan føres tilbage til 1428. Siden da er kon­ tinuiteten stort set ubrudt .2 For nogle få år siden rejstes der spørgsmål om at tage navnet Ladbrostræde i brug på ny som betegnelse for Læderstræde .3 Tanken slog