HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Rådhus — universitet — bispegård 111 er sket under Kong Hans. Hvad mere skal jeg fortælle? Fyrste er n u ---------------Han er sin Faders Haab, og han er Havets Herre“. Denne indskrift blev antagelig ødelagt efter branden 1728, da bygningerne som så meget i Kø­ benhavn gik op i luer. Der var ingen trivsel i universitetet i årene op mod reformationen. Dets korte opblussen med Paul Helgesens velmente fornyelse af studierne og troens renselse for kætterske tanker gled ud, og reformationen var ikke til at standse. Kong Frederik I havde i 1530 planer om at flytte universitetet fra Nørregade til Gråbrødrekloster, men planen kom ikke til udførelse. Der kom urolige år for universitetet, og først i 1536 efter Christian IIFs sejr oprettes et nyt universitet på den reformerte tros grund­ lag, og der træffes den bestemmelse, at bispen og uni­ versitetet skal bytte gårde, så dette flyttes over på det store grundstykke nord for Frue Kirke, som den katolske bispestol havde brugsretten over. Her ligger universite­ tets hovedsæde endnu, selv om det har forgreninger ud til mangfoldige steder. Fra 1537 har Sjællands biskop haft bolig på hjørnet af Nørregade og Studiestræde, selv om bygningerne er undergået store forandringer, særlig i 1583 ved Valkendorfs ombygning og genopførelsen efter branden i 1728. Grundarealet var i 1583 meget større, end det nu er efter beskæringen til fordel for Studie­ gården. De byggearbejder, der blev foretaget i 1583, var antagelig ret omfattende, selv om man beholdt det mid­ delalderlige, noget smalle hus mod Nørregade, der måtte vige pladsen efter 1728. Ved udgravningen til portner­ lejligheden i 1896 traf man op til det middelalderlige hu s’s vestmur nogle fundamentrester, som med god vilje kan betragtes som grundlaget for de småbygninger, der er vist på Resen’s tegning. Under byens belejring i 1658—59 sprang en granat i biskop Svanes studieværelse, „så tag og lofter fik deres