HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Rådhus — universitet — bispegård 113 forsøge at føre bispegården tilbage til dens oprindelige sk ikkelse. Murermester Larsen var udset til at udføre restaureringen; man skulle have midler til arbejdet ved at afstå en del af grundstykket. Det blev dog den nye stjerne på arkitekturens danske firmament, Martin Ny- rop, der i 1893 var begyndt at opføre Københavns nye rådhus, som gik i lag med opgaven og løste den til almin­ delig glæde — der antagelig holder sig — selv om byg­ ningen ikke omtales eller gengives så ofte. Martin Nyrop var ved bispegården i stand til at prøve virkningen af forskellige nye materialesammenstillinger og enkeltfor­ mer, som senere udvikles ved rådhuset. De levende for­ mer f. eks. ved bispegårdens karnap, tagrender og nedløb sætter skønne blomster på rådhuset. Inden ombygningen lod arkitekten bispegården opmåle, og resultatet heraf har lige så lidt som Nyrops tegninger fra ombygningen tidligere været gengivet. Antagelig var arkitekt V. Fischer konduktør ,13 og Axel Broe havde murerarbejdet. Murer- formanden hed Jørgensen. Ser man over mod bispegårdens hjørne, glider øjet snart op over taget og fastholdes af Petri Kirkes under- dejlige spir. Der er i sammenspillet mellem spiret og bispegården et af byens smukkeste, men stilfærdigste gadebilleder, som man skal glæde sig over — selv om man har nok så travlt. Og ser man bispegården frontalt fra Frue Plads — over de parkerede biler — er virknin­ gen ikke ringere. Den fornøjelige hjørnebygning, der nu har over 50 års patina efter istandsættelsen, falder sær­ deles godt sammen med sit gamle nabohus i Nørregade. D isse statelige menneskeboliger skal man helst se i de stille morgentimer på en sommersøndag. Og man skal stå stille og se på deres hemmeligheder, deres overvej­ ende lodrette delingslinier, f. eks. de høje, ranke vindues­ åbninger. Det er helt modsat ved den moderne arkitektur med dens udtalte vandrette delingslinier og flade, brede