HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

4 Otto Mackeprang bage til kongen. Stiftelsen Vartov tog gården i besiddelse 1665.7 I forbindelse med den nu stedfundne restaurering af Vartov, hvis bygninger stammer fra 1700-tallet, har man ved udgravninger fundet rester af et af byens gamle fæstningstårne, Vandmølletårnet, fra omkring år 1500, et tårn, som Tyge Brahe har benyttet til astronom isk observatorium. Levn af et andet af fortidens fæstningsværker ligger den dag i dag syn ligt for vore øjne. Det er Jarmers Tårn, hvoraf betegnelserne Jarme rs Pl ads og Jarmersgade er udledet. D isse to betegnelser er kun nogle og tredive år gamle. Da forslaget om at kalde pladsen omkring den ærværdige tårnruin for Jarmers Plads i 1917 bragtes frem for borgerrepræsentationen, blev det ikke modtaget med særlig begejstring. Man gjorde gældende, at dette navn på københavnsk ville blive til Jammers Plads. Men godkendt blev navnet alligevel. Og jammeren udeblev. Den udtalte bekymring kunne altså have været sparet. Nu er der da også alm indelig enighed om at sige god for pladsens navn. Til gaden, der mellem Teknologisk Insti­ tut og Østifternes Kreditforenings bygning forbinder pladsen med Vester Farimagsgade, vedtoges i 1915 Jar­ mersgade uden betænkeligheder af nogen art .8 Jarmers Tårn har arvet sit navn efter Jarmers Gab, den åbning i byens befæstning, gennem hvilken den ven­ diske fyrste Jaromar i 1259 trængte ind i byen. Tårnet blev opført i 1520’erne, men kun som en runddel i bymuren, åben indadtil. Først dengang Christian IV an­ lagde sin ældste befæstning omkring hovedstaden, blev tårnet muret helt rundt, og det indrettedes da til krudt­ magasin. Ruinen af dette tårn, der kom frem ved vold­ sløjfn ingen i 1870’erne og er det eneste synlige levn af Københavns gamle murede befæstning, er kun lidet an­ selig. Blot nogle lave rester af tårnets runde murværk

Made with