HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

134 Charles Haughøll daget, og den unge elsker fik valget mellem en politian ­ meldelse eller gifte sig med pigen og forsvinde til Syd­ afrika, uden faderlig velsignelse! For Arndt Burchardt var det ingen straf at blive forvist. Blot han ikke skulle opgive sin søde Angelica, var han ligeglad, hvor han blev sendt hen. Umiddelbart inden afrejsen stod brylluppet, og øjenvidner beretter, at Angelica var den yndigste brud, man kunne tænke sig. Så drog parret til Sydafrika for at grundlægge deres fremtid. Men det ser ud til, at deres kærlighed ikke tålte om­ plantning. Tilværelsen ude i det fremmede har nok været hårdere, end den unge Arndt havde drømt om. Den hel­ lige flamme sluktes hurtigt. Ægteskabet opløstes ved dom af 7. december 1894. Arndt Burchardt døde omkring 1900.3 Men længe inden den tid havde Angelica fra mælke­ toddykælderen i Blågårdsgade vakt furore som harpige i en af Johannesburgs mondæne restaurationer. Johannesburg var dengang en ung by. De store guld­ fund i 1886 havde bragt den i søgelyset, alverdens æven- tyrere, spekulanter og andet „godtfolk“ strømmede til. Formuer skabtes, og formuer tabtes. I denne gyldne stad vakte Angelicas nordiske skønhed opmærksomhed. Og da hun tillige var sorgløs og munter af sind og ikke svævede rundt i kysk utilnærmelighed, blev hun hurtigt hvirvlet ind i de velhavende æventyreres overdådige fester. Alle kappedes om den lyse piges gunst. Der var intet mærkeligt i, at der gik sagn om denne nordiske kvindes skønheds fortryllende charme, fordi hun også havde et rummeligt hjerte. — Der var altså alle mulige chancer for, at Angelica kunne have endt som glædes­ pige i guldgraverbyen. — Men så standsede skæbnehjulet og trillede lykkens appelsin i hendes skød. Angelica var en glad sjæl, der tog let og overfladisk