HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Grevinden af Bagsværd og A ldershviles historie 135 på tilværelsen — muligvis som en reaktion ovenpå det m islykkede ægteskab. Hun elskede at se lystige menne­ sker. Men hun var på samme tid ikke blottet for dybere følelser. Det må derfor have smertet hende, at der midt i den store flotte restaurations muntre sorgløshed aften efter aften sad en ensom, alvorlig mand. Gang på gang blev hendes interesse fanget ind af denne høje, lidt sam ­ mensunkne skikkelses ejendommelige dunkle spørgende, men gode øjne. Måske anede hun, at denne mand ville hende noget. Han vakte hendes nysgerrighed og sympati. — En dag slog hun sig, impulsiv som hun var, ned ved hans bord og forsøgte at opmuntre ham. Men i stedet for en let overfladisk konversation, blev det til en lang og alvorlig samtale, hvor det var manden, som talte, og pigen, der lyttede. På denne måde gjorde Angeliea bekendtskab med den hovedrige hollandske diamantmineejer Adolf Goertz (uden dog at ane, hvor stor hans rigdom var). Han invi­ terede hende til frokost på sit hotel den næste dag. Det er umuligt at sige, med hvilke følelser Angeliea den følgende dag gik til denne frokost, kun anede hun, at denne mand ville hende andet end det, mænd i alm in­ delighed ønskede af hende. Og noget alm indeligt rende- vouz blev det da heller ikke. Goertz havde besøg af sin læge. Det lille selskab gik til bords, og diamantm ine­ ejeren indledede konversationen med at fri! Goertz havde forelsket sig alvorligt i Angeliea. Han var menneskekender nok til at se, at hun ikke var nogen al­ mindelig glædespige, men han var klar over, at hun var kommet ind på en farlig vej, der før eller senere måtte føre hende til bunds. Det ville han prøve at redde hende fra. Han gjorde sig ingen illusioner, 0111 det ville lykkes, men hans forelskelse var så oprigtig, at han ville prøve at