HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

136 Charles Haugbøll hjælpe hende. Skulle det m islykkes ......... ! Nå ja, hans skæbne var alligevel beseglet ......... ! Det var i alt fald et forsøg værd. Der er ingen tvivl om, at Angelica blev overrasket ved dette frieri. Men hun blev også grebet af stundens alvor og hørte med stor undren på den blege alvorlige mands redegørelse. Han meddelte hende (vel nok med lidt ve­ m od), at han var uhelbredelig angrebet af tuberkulose, og at han ikke havde mange år at leve i. Han slog afvær­ gende ud med sin magre hånd, da Angelica ville prote­ stere. Og et nik fra lægen gjorde hende forståeligt, at det var sandhed. Men Goertz ville nyde disse år. Og for at få så stort udbytte som muligt af den tid, der endnu var ham beskå­ ret, ønskede han at have en kvinde ved sin side. — Ville hun, Angelica, leve disse år sammen med ham? — Ja, som hans hustru n a tu rlig v is! — Han forlangte ganske vist, at hun sku lle leve for ham alene. Han vidste, det var et stort krav at stille til hende, når der ikke var kærlighed med -— og det kunne han ikke forlange. Men hun måtte huske på, at de fleste ægteskaber (også dem, der blev indgået af kærlighed) meget hurtigt blev til vane. Det samliv, som han foreslog hende, ville have een fordel. — Nej, han ønskede ikke at imponere eller prale, men hun kunne være ganske overbevist om, at økono­ m isk tryghed gjorde det lettere for to mennesker at leve sammen. -—- Desuden var han forelsket i h en d e ! — Hvis hun ville blive ham en trofast hustru, sku lle hun ikke komme til at fortryde det! Angelica overhørte aldeles, at den sidste sætning inde­ holdt et løfte. Under samtalen var hun blevet mere og mere indtaget i den halvtredsårige mand. Han var høj, slank og havde et smukt ansigt med mørke, melankolske øjne. Den åbenhed, hvormed han lagde sine kort foran hende, skabte naturligvis også forøget sympati. Måske