HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

140 Charles Haugbøll mes til senere, da hun alligevel skal have sin kronolo­ giske plads i Aldershviles historie. Nye folk, nye sk ik k e ! dette gamle ord kom også til at passe i dette tilfælde. Angelica havde ikke rejst den halve verden rundt med Adolf Goertz med lukkede øjne. Hun havde bevæget sig i cirkler, hvor man forstod at indrette sig behageligt. Der blev intet sparet for at gøre Aldershvile til en „standsmæssig“ ramme 0111 den ny­ bagte m illionøses tilværelse. Rygtet hvisker, og endda temmelig højt at der blev ofret en m illion på indret­ ningen af Aldershvile — og det lyver ikke ret meget. Angelica ønskede sig al den komfort, penge kunne skaffe hende, og da f. eks. elektrisk lys på den tid var et æven- tyrligt begreb i Bagsværd, ja så virkeliggjorde hun æven- tyret og byggede sit eget elektricitetsværk. — En dag stod „slottet“, som hun nu kaldte Aldershvile, (the castle of Bagsværd) færdigt. Den hvidpudsede facade lyste op i den skønne gamle park, og de blåsorte tegl glitrede i solen. Den smukke velproportionerede bygning var en fryd for øjet. Det var et æventyrslot at se til. Æventyrlig var også dets indre blevet. Hun havde en medfødt sans for skønhed og stil, og årene sammen med Goertz havde naturligvis udviklet hendes smag. Fra palæet i London kom en hel skibsladning med kostbart indbo og kunst­ genstande. Et vogntog af store flytteomn ibusser kom fra Københavns havn og snoede sig tungt knirkende over Søborg bakke og ud gennem Bagsværd, en dagsrejse næ­ sten. (F lytn ingen skal have kostet 18,000 kroner).5 Og så begyndte indretningen. Hvor det passede i Angelicas smag, blev de skønne silketapeter, der skal have stam ­ met helt fra Holmskiolds tid, bevaret. I andre værel­ ser ophængtes kostbare gobeliner. På gulvene lå tæpper, som hver for sig repræsenterede ganske anstændige for­ muer. Det er fortalt, at det hele var et sammensurium ,