HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

154 Charles Haugbøll stillelse ved at glæde andre som på grund af hendes behag i at være forgrundsfigur. Når man betænker, at hun blev fulgt til graven — ikke af de „venner“, som havde ombejlet og sm igret hende i den gyldne tid, og modtaget eller franarret hende de virkelig store summer — men af ca. hundrede fattige gamle fra Bagsværd, må hun alligevel have haft hjertet på det rigtige sted. Der blev også holdt julefester på Aldershvile, og for­ uden et æventyrligt traktement fik børnene også nyttige gaver; pigerne stof til kjoler og drengene matrostøj. Hun havde en egen glæde ved p ludselig (helst så ubemærket som muligt) at overraske folk med pengegaver. Talrige er de tilfælde, hvor hun midt på en gade har stukket en tikroneseddel til en fattig kone eller mand. Skøn­ heden tiltalte hende i så høj grad, at hun straks måtte udtrykke sin glæde. Var det et smukt, men fattigt barn, blev det naturligvis en pengegave. Der skal have været noget uendelig smukt og følsom t over de bevægelser, hendes velformede hænder gang på gang udførte, når de fra hendes taske hentede tikronesedlen frem og ube­ mærket stak den til de fattige mennesker. Selv på den tid, hvor hun måtte have indset, at hun nærmede sig bunden af pengekassen —- og efter den tid også, helt til det sidste — kunne hun ikke lade være at hjæ lpe virkelig trængende mennesker. Det kunne være 25 kroner til en lirekassemand, fordi han havde spillet en melodi, som hun holdt af. Og da hun blev pantelåner, kunne det være en fattig student, som hun gav større lån, end hans bøger var værd. Når forkomne artister pantsatte deres skuesmykker, vurderede hun dem ofte som ægte (ikke af ukyndighed) og gav lån efter det. Det kunne naturligvis blive bedrageri, hvis lånesedlen bag­ efter blev solgt — og det skete, fordi „vennerne“ også udnyttede hende her — men Angelicas gode mening blev jo ikke ringere af den grund.