HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Grevinden af Bagsværd og A ldershviles historie 159 Man skulle jo tro, at et så alvorligt memento som Al­ dershviles brand måtte få Angelica til et øjeblik at standse sin forrygende karruseltur og tænke lidt over sin fremtid. Der var al mulig grund til det. De syv m il­ lioner var smuldret væk. Hun havde ikke andre ressour­ cer, end hvad assurancen ville give. I forhold til de store værdier, flammerne havde fortæret, var 500.000 kroner ikke nogen imponerende sum, men alligevel var det en ganske anstændig formue. For renterne kunne hun have skaffet sig en ganske behagelig tilværelse. Men Angelica tænkte m indst af alt på at pensionere sig selv. Selv om hun „nøjedes“ med en fire værelsers lejlighed på Vodroffsvej, havde hun stadig sine dyre vaner i behold. — Måske er der ligefrem gået noget i stykker i hende efter tabet af Aldershvile, som hun var oprigtigt forel­ sket i. Hun lod ingen mærke sin sorg, men det var næsten, som hun efter branden satte yderligere fart på rutsche­ turen mod „muddergrøften“. Forholdet til Evans blev også dårligere, næsten fra dag til dag. Det kneb med at forkæle ham i samme grad som tidligere. Det begyndte at blive klart for hende, at hun kunne blive konkurre­ ret ud af en yngre kvinde. Skinsygens ulmende glød be­ gyndte at slå ud i klare flammer. Måske nok lidt ube­ tænksomt, men ikke uden grund, satte hun privatopda­ gere til at udspionere hans færden. Og hun, der ellers ikke havde været særlig stabil med hensyn til trofast­ hed, tålte ikke, at en kvinde kom i mandens nærhed. Det kom til voldsomme scener med lige så voldsomme for­ soninger og påfølgende vilde orgier. Oftere og oftere gen­ tog det sig og sled ægteskabet i stumper og stykker. Evans’ rette karakter kom frem, da han engang, un­ der et af hendes jalousiraserianfald, fik hende indlagt på det, man dengang kaldte „sjette afdeling“. Men An­ gelica var naturligvis ikke sindssyg, og hospitalets læge