HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

166 Charles Haugbøll synet med et system af afvandingskanaler, hvoraf flere eksisterer endnu, han forbedrede skovene ved planmæs­ sig beplantning og anlagde store frugtplantager. Vand­ hullerne blev moser, moserne enge, og udyrket jord blev til frodigt agerland. Afgrøderne blev rigere, og de før så forarmede bønder i Bagsværd blev velstående gårdmænd. Det næs, som nu udgør størstedelen af Aldershvilepar­ ken, dannedes af „Catrineholmen“, „Langholmen“ og de „Små F la sker “..28 Da Holmskiold så, hvordan frodigheden forandrede landskabet til en næsten romantisk idyl, blev hans kær­ lighed til egnen endnu større, og han besluttede, at den sku lle være rammen om hans alderdom. Han anlagde selv parken (hvoraf den endnu bestående del stadig bæ­ rer præg af hans hånd) og lod den franske arkitekt J. B. Guione, der også skal være Dronninggårds bygmester ,29 opføre en herskabelig lystgård, som han med tanke på dens anvendelse kaldte Aldershvile. Det nøjagtige opfø­ relsesår kendes ikke, men den 30. ju li 1784 har Holm­ skiold ladet foretage vurdering af sin ejendom og skov­ strækninger ved Bagsværd og har optaget et lån på 5.400 rdlr .30 Det var ikke noget slot, men en overordent­ lig smuk og i alle henseender velproportioneret bygning i ren empire. Som det ofte går folk med mange jern i ilden, at nogle af dem brænder, sådan gik det også Holmskiold. Selv om han har røgtet alle sine mange hverv og embeder til alles tilfredshed og med adm inistrativ dygtighed, så førte han stor selskabelighed og havde en kone, som ikke stillede små krav til tilværelsen. Tid efter anden havde han for­ set sig på de midler, som var ham betroet. Ved hans død 14. september 1793 viste der sig en ikke helt ubetydelig kassemangel både i postvæsenets, porcellænsfabrikkens og i enkedronningens kasser.