HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Grevinden af Bagsværd og A ldershviles historie

177

Jensen Wiel på Strømsø ,57 der for øvrigt også var dansk (Stege). De indgik ægteskab 1702. Susannes søn, der nu ret og slet kaldte sig Peter Arbo, blev sendt til Amster­ dam for at blive handelsuddannet. Efter sin hjemkomst byggede stedfaderen en fregat på 28 kanoner til ham. Skibet fik navnet Susanne efter moderen, og med dette konvojerede den 27-årige Peter Arbo Drammens handels­ skibe. På omtrent samme tid giftede han sig med Anne Cathrine W iel, en af stedfaderens døtre fra et tidligere ægteskab. Efter Mads Jensen W iels død bestyrede han forretningen for sin moder og gik senere, 1730, i kom­ pagni med stedbroderen, Mads Madssøn Wiel, hvor­ efter firmaet kaldtes „Arbo & W iel“ og snart regne­ des blandt Syd-Norges betydeligste. I ægteskabet blev der født 13 børn, hvoraf flere døde, inden de blev voksne. Selv døde han 1761. Det blev sønnen Johannes Arbo, født 1727, som overtog forretningen og bl. a. udvidede den med en reberbane og en del savbrug. Omkring 1750 opførte han Arbo-gården i Drammen, som i mere end 50 år var firmaets hovedsæde. Det var en stor, meget smuk, to etagers herregårdslignende bygning, som var meget rigt, men også meget smagfuldt udstyret. Han fik kun et barn i sit ægteskab, det var Peter Nicolai Arbo, som fødtes 6 . november 1768. Allerede ved sit giftermål med Anne Cathrine Collett er P. N. Arbo optaget i firmaet „Johannes Arbo & Søn“, der nu nævnes blandt Norges største handelshuse: „Bernt An­ ker og Collett i Kristiania, Gabriel Kielland i Stavanger, Wollert Krohn i Bergen og Peter Nicolai Arbo i Dram­ m en “ .58 Fra dansk side omtales firmaet som Norges tre- diestørste skibsrederi med en tonnage på 906 kommerce- læster .59 Det var faderen, Johannes Arbo, som grund­ lagde fam iliens formue ved at efterlade sig 120.000 rdl .,60 men det var P. N. Arbo, som skabte den virkelige rig­ dom. Når man tager de vanskelige år fra 1807 til stats-