HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

180 Charles Haugbøll Men årene forud, 1776— 1806 — „den florissan te tid“ — var til gengæld overordentlig gunstige for driftige handelsmænd. Under den væbnede neutralitet, som var kongeriget Danmark-Norges udenrigspolitik under de store europæiske koalitionskrige, blomstrede udenrigs­ handelen som aldrig før eller siden. Efter faderens død i 1799 blev P. N. Arbo eneinde­ haver af firmaet og fik rådighed over en betydelig for­ mue. Det er muligt, at han allerede på denne tid har knyttet — eller styrket — de forretningsforbindelser, som efter al sandsynlighed har bevirket, at han nogle år senere flyttede til Danmark. Men lige straks sker ingen forandring, tværtimod indretter han sig på at være bymatadoren. Den for denne tid karakteristiske „kærlighed til land­ livet“, som „somm erforfriskelse“, kunne en rigmand som Arbo naturligvis også tillade sig. Til dette formål havde han allerede 1794 købt en lille bondegård, Opsund, Søn­ dre Skogen, ca. 3 km uden for Drammen. Men der går nogle år, før han finder ud af, hvordan han skal indrette sin sommerbolig. Det er først efter hans ophold i Dan­ mark 1800, at der kommer fart i byggeriet. Mellem 1802 og 1804 opfører han en ny hovedbygning og giver land­ stedet navnet „Gulskogen“ efter farven på huset. På 16-årsdagen for Anne Cathrine og Peter Nicolais for­ lovelse, den 4. jun i 1804, bliver lystgården indviet ved en storstilet sommerfest. Gulskogen er en bygning i ren empire, som bortset fra sin overordentlige skønhed, „hverken i proportioner eller dekorativt udstyr ligner noget andet hus i dette land. Det ligger der med sit ydre og indre som et direkte udslag af en fremmed smag og form følelse. Det hele er et af de mest koncentrerede eks­ empler på dansk formkultur direkte overført til Norge “ .63 Da Gulskogen har meget stor lighed med Aldershvile —

Made with