HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

190 Charles Haugbøll ser. Grev Knuth afløstes i begyndelsen af 1840’erne af proprietær, senere justitsråd Benj. W olff til Engelholm . På Aldershvile sker den forandring, at forvalter Mad­ sen forsvinder, hvorefter Højgården (192 td. land) bort­ forpagtes fra 1 . september for ti år, først for en årlig afgift på 805 rdl. „rede sølv“ foruden alle skatter og afgifter på ejendommen. Den første forpagter er Conrad Kragh Friis, som 1832 får afgiften nedsat til 600 rdl., men skal så årlig levere „40 læs god hestegødning til Aldershviles hauge “ .80 Ved forpagtningstidens udløb fratræder Friis, og der indbydes til auktion over forpagtningen, som denne gang skal gælde i 8 år. Den nye forpagter hedder Schoubye. På samme tid får Aldershvile en ny gartner, som også kaldes skovfoged. De 68 td. land fredskov kaldes nu Al­ dershvile skov. Den bliver passet og p lejet omhyggeligt, og hvert år holdes auktion over det skovede træ. Den nye mand hedder L. L. Hoeg, men er dog ikke ny, idet han kom fra Lundbygård, hvor han havde været i Arbos tjeneste fra 1825. Efter brevveksling og rapporter har han været en lige så flittig og omhyggelig mand som for­ valter Madsen. I den omfattende korrespondance, han har ført i årene til 1844, er der hvert år i februar måned et tilbagevendende spørgsmål: Skal han fylde det store rum under pavillonen på højen med is? Spørgsmålet bli­ ver i reglen besvaret bekræftende, hvilket man må tage som et bevis for, at Aldershvile stadig har været beboet om sommeren, enten af fru Arbo, eller af slægtninge og venner. Af breve fremgår det også, at fru Arbo af og til har været på besøg. Derudover er hendes forbindelse med Aldershvile i denne årrække af godgørende natur. Gang på gang lader Hoeg bønskrifter gå videre til Lundbygård. Brevskriverne har hørt om den ædle fru Arbos „goddædighed“, og bøn­ falder underdanigst om at måtte få lov til at hente lidt