HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

2 0 Otto Mackeprang sætning, at pladsen sku lle forblive ubebygget til kongens og stadens tjeneste, hvilket blev udtrykkelig fastslået ved kongelig forordning af 1673, der samtidig erklærede de til andre udstedte skøder på arealet for kasserede .52 Pladsen synes dog i begyndelsen fortrinsvis at være benyttet som losseplads. Således blev der i 1678 kørt over 200 læs bort fra en mødding, som var blevet sam let på hjørnet af Magstræde. Ikke nok med det. I 1683 beordre­ des yderligere bortkørsel af „den store parti jord, som ligger på Vandkunsten“, ellers kunne man ikke få gaden ned til kanalen ført igennem .53 Ifølge en året efter af Christian V udfærdiget torveforordning sku lle „torvet ved forrige Vandkunst“ benyttes til fisketorv. Senere blev stedet indtil 1887 sæde for det såkaldte loppetorv, hvor handel med alskens brugt skrammel fandt sted .54 Allerede i grundtaksten for 1689 betegnes denne plads som Torvet ved Vandkunsten eller slet og ret Vandkun­ sten. Og den sidste betegnelse blev altså den gængse. Midt på pladsen opstilledes i 1910 en springvandsbrønd efter tegning af Magdahl-Nielsen. På brøndens ydersider er med få ord indhugget det vigtigste af stedets h istorie .55 Så gør vi et spring til Rosengården. Oprindelig var det betegnelsen for et stort ubebygget areal i den nordøst­ lige del af byen inden for voldene. Dette område var for største delens vedkommende i stadens eje. Først ind i 1400-taliet begyndte man at udstykke arealet og bort­ sælge de forskellige grunde. Navnets poetiske klang står i grel modsætning til det liv, der udfoldede sig på disse kanter, hvor rakkeren havde sin bolig, og hvor tvivlsom ­ me eksistenser holdt til. Prostitutionen florerede her, og vold og drab hørte til dagens orden .56 „Ja, hvor mange mistede deres liv i København, for den Rosengård var ved magt“, sukker Sjællands første lutheranske biskop, Peder Palladius. Efter reformationen og byens trængsels