HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

24 Otto Mackeprang Fra anden side er det derfor hævdet, at gaden har fået navn efter Poesterw ijck-bugten ved byen Poest i Pom- merns østlige del, omtalt i Wagenaers søkort 1582.64 Det er den samme bugt, som på nutidskort kaldes Putziger Wiek, og som nævnes i en kancelliskrivelse af 17. april 1572 til rigshovmesteren Peder Oxe. Heri berettes om en pinke (et handelssk ib ), som på vejen til Narva sku lle være opbragt af danzigske fribyttere og siden erobret af kongens skibe i „Putzerw iig“.63 Navneligheden med Pu ­ stervig er um iskendelig. Ejeren af en af kvarterets grunde har måske opkaldt sin gård efter denne uden­ landske lokalitet, hvis navn derpå er blevet overført til gaden. Eller også kan gadens beskaffenhed have frem ­ kaldt en sammenligning hermed svarende til for eksem ­ pel den, der i sin tid fik folk til at kalde det nuværende Kongens Nytorv for Hallandsås, fordi terrænet her lå hen i vildt uføre. Efter en tredie forklaring — og det er trods alt den, der synes at lyde mest troværdig — er puster simpelt­ hen = smed. Blæsebælgen var jo smedens værktøj, som i gamle dage skaffede ham øgenavnet kulpuster. Puster­ vig i Horsens må oprindelig have været en smedegade. Og det tidligere Pustervig i Århus, som er identisk med den søndre strækning af gaden ved navn Volden, husede i 1500-tallet på Rosengades hjørne Smedelavets Gård. I Randers nævnes 1552 Puestegård. Malmo havde i for­ dums tid en gade, der hed Pustervigstræde, og navnet er muligvis transplanteret herfra til København. Den kø­ benhavnske gade lå i udkanten af den bebyggede del af byen. Stedet var velegnet for smede, af hvilke nogle har boet i gadens um iddelbare nærhed.66 Slutleddet -vig stam ­ mer vel så fra et vandløb eller en dam herved. De ældste kort over København viser en sø i egnen fra Åbenrå og op mod Nørrevold, og ved udgravninger i nyere tid har man fået bekræftelse på, at søen har ek sisteret.67 Over