HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

De gamle gadenavne 25 svømmelser og frie vanddannelser har utvivlsom t i hine dage været hyppigt forekommende i dette kvarter. Også i Göteborg har man navnet Pustervig, oprindelig som betegnelse for en lille vig, senere overført til den her beliggende bydel, hvis hovedgade hedder „Pusterviks- gatan“. Det göteborgske stednavn er imidlertid af langt yngre dato. Det benyttedes først i 1700-tallet. En svensk fortolkning af dette navn er: „en vig, hvor man puster (gør ophold, forfrisker s ig ) “. Muligheden for en direkte brug af det andetsteds forekommende ældre navn ude­ lukkes dog ikk e .68 Hvad angår Pustervig-navnet i København, har det desuden været sat i forbindelse med det gådefulde Kind­ hestestræde, som under formen Kindhestegade endnu findes i Næstved og Assens og forhen også kendtes i Maribo, Malmö og Stockholm. Ordet puster er flertydigt. Det dækker således ikke alene en blæsebælg og en per­ son, der puster (blæser), men også en lussing, kindhest. Gildeskråerne nævner det i sidste betydning i samme åndedræt som kindhest, idet det forbydes gildebrødrene at give hinanden „puster eller kindhest “ .69 Navnet Pu­ stervig skulle da blot være en efterligning, forplantet fra by til by, en ikke ukendt foreteelse i gadenavnenes verden. Endelig er det et spørgsmål, om der ikke i Alfred Kjerulfs revyvise fra 1924 med det „lille pust fra Puster- vie“ — om end uforvarende — skulle skjule sig et fin ­ gerpeg om navnets oprindelse. I en tysk matrikul fra 1870’erne støder vi nem lig på den gamle benævnelse Puster for en lokalitet i Højer Flække i Sønderjylland. Måske denne benævnelse er afledet af Pusteager, idet -ager ofte bliver til -er i sammensætning. Pusteager er da enten ageren, hvor man, ligesom ved hin vig i Göte­ borg, puster, hviler sig under arbejdet, eller vel snarere et sted, hvor vinden har magt. En bakke i Bjerge Herred