HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

De gamle gadenavne 27 norsk kansler, d. v. s. øverste leder af Norges retsvæsen. 1556 forlenedes han med en række len langs Norges syd­ kyst. Ved de vigtige forhandlinger med Hansestæderne i Odense 1560 var han en af Norges repræsentanter. 1564 blev han admiral og deltog med skiftende held i krigen med Sverige 1563— 70. Foruden ejendomme i København havde han herregårdene Engestofte, Skibelundgård og Holmegård i besiddelse. Han døde 1584.74 Nørreport, der jo oprindelig lå for enden af Nørre­ gade, blev i 1656 flyttet længere mod nordøst, sådan at forstå, at den gamle port dækkedes helt til med jord, medens en anden opførtes på det nye sted, hvor porten 1671 fik sin endelige skikkelse efter tegning af Lambert von Haven .75 Flytningen af Nørreport gav anledning til, at Frederiksborggade blev anlagt fra Købmagergade skråt ud til Nørre Voldgade med tilslu tn ing til den nye port. Gadestrækningen nærmest Købmagergade, dér hvor nu Kultorvet er, kom dog først til udførelse i 1680’erne. Sit navn fik denne skrågade, fordi vejen fra Københavns Slot til Frederiksborg Slot førte herover .76 Den nye Nørreport blev — som den første af byens fæstningsporte — nedrevet i 1856. Volden blev gennem­ skåret i samme bredde som Frederiksborggade. Af hen­ syn til Frederik VII’s rideture blev der bygget en jernbro over „Gabet“. En levendegørelse af kongens valgsprog: „Folkets kærlighed min styrke“ ! Broen ligger nu over graven i Ørstedsparken. Først senere gik man i gang med sløjfn ingen af Nørrevold. I 1873 faldt voldstykket mel­ lem Frederiksborggade og Teglgårdstræde. Ved den lej­ lighed kom den gamle Nørreport, den, der blev sat ud af sp illet i 1600-tallet, atter frem for lyset med dens murede tårne og broer. Den blev undersøgt, tegnet og opmålt, men ligesom den anden Nørreport forsvandt den så for stedse. Uden større skrupler lod man, som en af borgmestrene udtrykte sig, „det gamle skidt fjerne “ .77