HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

28 Otto Mackeprang Bystyret nærede ikke ømme følelser over for voldene og hvad dertil hørte. Alt for længe havde fæstningsringen været følt som en ulidelig spændetrøje. Det ville nu ellers have været morsomt, om blot een af byportene var blevet bevaret for eftertiden. Efter voldens sløjfn ing blev de nye gader i terrænet mellem volden og søerne udstukket og anlagt i overens­ stemmelse med en i 1872 approberet plan, og husene be­ gyndte at rejse sig langs disse gader. Frederiksborggades forlængelse over voldpartiet og videre vestpå til Søtorvet blev i 1875 ligeledes benævnt Frederiksborggade .78 Købmagergade er en af byens alleræ ldste gader. Den kan føres helt tilbage til Absalons dage. Ad denne gade søgte færdselen fra nord mod det senere Amagertorv, færgepladsen og borgen på S lotsholm en .79 I 1300-tallet kaldes gaden for Bjørnebrogade eller Bjørnegade. Her­ ved hentydes ikke til, at hovedstaden har været h jem ­ søgt af bjørne. Nej, ordet bjørn var i tidligere sprogbrug betegnelse for en dæmning tværs over en fæstningsgrav. Om beliggenheden af den her på tale værende dæmning har man ingen sikker viden. Måske den lå ud for gadens oprindelige afslutning mod nord, dér hvor nu Sankt Ger­ truds Stræde ligger .80 Navnet Bjørnebrogade benyttedes endnu 1463. Allerede 1432 forekommer imidlertid benævnelsen Kødmangerboder. Slagterne eller, som de dengang kald­ tes, kødmangerne havde ikke, således som i senere tid, boder på byens torve, men var henvist til særlige kød- mangergårde, hvor de ikke alene havde deres udsalg, men også slagtepladser. Kun i dem måtte der slagtes og forhandles kød. Oprindelig lå kødmangernes boder på Tyskmandegade (nu V imm elska ftet). I begyndelsen af 1400-tallet flyttede kødmangerboderne og de dertil knyt­ tede virksomheder hen til Bjørnebrogade, som da dan