HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

30 Otto Mackeprang gerne. Men ved englændernes bombardement 1807 for­ svandt også denne fløj. T illige med Slagterboderne ved Skindergade blev den luernes bytte .84 Første gang, Klosterstræde-navnet omtales, er i et do­ kument fra 1417. Snæver var gaden. Og færdselen i den vanskeliggjordes yderligere ved mange udbygninger .85 Christian V forordnede derfor i 1681, at „boder, skure, bislage, trapper, kæ lderhalse“ og andre bygningsdele, som ragede ud på gaden, sku lle nedbrydes. Særlig effektivt har dette påbud ikke været, for året efter gives der magi­ straten ordre til „uden ophold med flid “ at sørge for, at oprydningen betimelig bringes „til en virkelig og fu ld ­ kommen ende “ .86 Under ildebranden 1728 raseredes stør­ ste delen af husene i denne gade, og det vedtoges der­ efter, at gaden sku lle rettes ud og gøres bredere .87 Men endnu i 1730 er den tilsyneladende lige snæver. Barok­ digteren C. F. Wadskiær lader da i et bryllupsvers til Ove E lling og Birgitta Larsdatter en pige klage over, at hun ikke bliver gift, til trods for at hun klæder sig efter moden. Blandt andet kan hun med sit „skørt bespænde Klosterstræde / ret som der var en mand i vejen med en slæde “ .88 Gadens bredde varierer nu fra 7 til 9 m, altså stadig ikke noget at råbe hurra for. Et navn som Silkegade er intim t knyttet til gadens til­ b livelsesh istorie. 1620 sluttede Christian IV kontrakt med en murermester, at „han skal af grund opmure og forfærdige den vor plads, som vi fra Købmagergaden og ud til Pilestræde haver ladet igennem bryde, og skal foreskrevne plads opbygges med 28 våninger, 14 på hver side af g a d e n -------------- “. D isse i kontrakten nærmere beskrevne bygninger langs den 12 alen brede gade sku lle huse tyske silkevævere, som på grund af religionskrigene havde måttet forlade deres hjem stavn, og som kongen havde indkaldt. Husene sku lle være forbundne med døre, så man kunne gå hele rækken igennem . Dog sku lle ingen