HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

38 Otto Mackeprang arbejderne, og den Urup’ske plan blev kun delvis reali­ seret. Vel udstedtes der i 1650 og de nærmest påfølgende år et stort antal skøder på grunde i Ny København, men huse blev der kun opført få af. Efter belejringen udar­ bejdedes der en ny byplan for kvarteret af den holland­ ske ingeniør og fæstningsekspert Henrik Ruse, senere Baron af Rysensteen. Det blev hans plan, som i det store og hele fulgtes. Til det, der kom til udførelse efter Axel Urups projekt, hører anlægget af Gothersgade. I modsætning til det gamle Københavns krumme gader blev linierne for denne gade trukket som efter en snor. Gaden er tildels anlagt over den gamle Østervold og graven udenfor, og i starten benævntes den Ny Kongensgade. Den henlå i lange tider uordentligt, idet nedbrydningen af den gamle vold og til­ kastningen af stadsgraven påhvilede de private, som byg­ gede her. Og jorden fra den nedbrudte vold forslog langt­ fra til at fylde graven op. Efter gadens anlæg blev de tidligere til volden stødende gader i den indre by for­ længet ud til gaden .106 Navnet Gothersgade for den nu således benævnte gade anvendes allerede i forskellige i året 1664 udstedte skø­ der, og samme navn er benyttet i grundtakstmatrikulen af 1668.107 I 1875 kom også gadens fortsæ ttelse over vold­ partiet til Øster Søgade til at hedde Gothersgade. Udvi­ delsen langs Kongens Have fandt sted i 1929— 30. Liden­ skaberne kom i kog, da gadenavneudvalget i 1938 efter tilskyndelse fra statens stednavneudvalg bl. a. søgte at få slettet h ’et i Gothersgade for derved at bringe navnet i overensstemmelse med den autoriserede skrivemåde. Det ville kommunalbestyrelsen ikke gå med til. Og alt blev så ved det gam le .108 Trods klang af gamle dage er betegnelserne Lønporten og Sjæleboderne for de to små gader, der fra Gothers-