HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

44

Otto Mackeprang „tapto“ var slagen, måtte ingen underofficer eller menig færdes på gaderne uden passérseddel. Fra klokkestolen endelig lød klokkens klare toner i den tidlige morgen­ stund for at kalde mandskabet til arbejde på Holmen .119 Ja, det var dengang. Først under Christian IV og hans efterfølger Frederik III kom man ind på den i nyere tid så hyppigt realise­ rede tanke: at sam le navne hørende til en bestemt kate­ gori på eet sted .120 I Nyboder finder vi de ældste af den slags navne. Her figurerer endnu den dag i dag, grup­ peret ved siden af hinanden, følgende navne fra zoolo­ gien: Svanegade, Vildandegade, Krokodil legade, Del fi n­ gade, Elsdy rsgade, Haregade, Tigergade, Rævegade, Hin­ degade — og navnene Hj er tensf r ydsgade , Krus emyn t e - gade og Ros engade fra botanikken. Desværre er en hob af de oprindelige navne inden for disse særprægede grupper i forrige århundrede blevet er­ stattet med andre, ak, så pæne navne, men uden de oprindelige navnes farverigdom. Dette bedrøvelige emne skal senere blive gjort til genstand for nærmere omtale. Kvæsthusbroen og de tilstødende bolværker ud for Sankt Annæ Plads og Kvæs thusgade er anlægsplads for Det forenede Dampskibs-Selskabs skibe, der går i rute­ fart til og fra provinshavnene. Her er hver dag et stort rykud og rykind af mennesker, men vistnok kun få af de mange trafikanter tænker nærmere over, hvad beteg­ nelsen Kvæsthus egentlig har at gøre på disse kanter. Den stammer fra et m ilitærhospital, kaldet Kvæsthuset, der efter tegning af søetatens arkitekt Hans Steenw inkel den yngste i 1680’erne blev opført på en sumpet grund her ved stranden til afløsning af et ældre Kvæsthus i R igensgade .121 I en for Kvæsthuset udfærdiget fundats fra 1682 hedder det indledningsvis om statens forpligtelser over for de