HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

De gamle gadenavne 4 1 gaden var fuldt anlagt, og bebyggelsen herved opført. Navnet ses tidligst benyttet 1695. Nygades anlæg be­ tegner det første skridt fremad mod en direkte færdsels­ linie gennem den gamle by fra øst til vest. Før måtte man rundt om Skindergade (dengang Klædeboderne) for at komme til Gammeltorv .127 Ved den store ildebrand 20.— 23. oktober 1728 rasere­ des største delen af den gamle by. 1670 huse fordelt på 69 gader gik op i flammer. En regulering af byens gade­ net fulgte efter. Mest gennemgribende blev ændringen i kvarteret mellem Vestergade og Lavendelstræde, den ældgamle bykærne, hvor de krogede og knækkede små- gyder, levn fra det allerførste København, måtte vige for to nye gader. Dels for en gade, der forbandt Gammel­ torv med den i 1668 nyopførte Vesterport, og som be- nævntes Frederiksberggade, idet vejen til det dengang nye kongelige slot Frederiksberg gik over denne gade. Dels for en tværgade, der fortsatte Kattesundet vestpå til Vestergade og via betegnelser som Smedebakken, Kål­ hovedgade, På Bakken og Ny Kattesund endte med lige­ ledes at blive kaldt for Kattesundet .128 Med anlægget af Frederiksberggade skabtes endelig den direkte forbin­ delse gennem byen fra Kongens Nytorv til Rådhusplad­ sen, den trafikåre, som nutildags synes ganske uund­ værlig: Strøget. Et stort antal af byens urgamle gadenavne forsvandt sammen med de nedlagte gyder. Blandt de navne, der ved den lejlighed gik tabt, må nævnes Store og Lille Sankt Klemens Stræde, Helligkorsstræde, Vombadstuestræde, Antikvitetsstræde, Smekkenborg og Henrik Fyrens Gang .129 De to Sankt Klemens Stræder havde navn efter Københavns ældste kirke, Sankt Klemens Kirke, antagelig opført omkring år 1020. Mest synd var det, at m indelsen