HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III
48 Otto Mackeprang om denne kirke faldt bort. Den oprindelige trækirke af løstes mellem 1150 og 1209 af en murstensbygning, som blev afbrændt ved lybækkernes angreb i 1249, men senere bygget op igen, ligesom betydelige udvidelser af kirken efterhånden fandt sted. Kirken blev nedrevet i 1550’erne. Ved forskellige i nyere tid foretagne grundundersøgelser er der fundet rester såvel af den ældste trækirke som af den næste kirkebygning af m iddelalderlige mursten. Kirken lå tværs over det af Frederiksberggade nu ind tagne areal, og den østlige del af denne gade falder del vis sammen med det gamle Store Sankt Klemens Stræ de .130 Det må beklages, at Frederiksberggade ikke kom til at hedde Sankt Klemens Gade. Så var også de hyp pige forvekslinger med Frederiksborggade undgået .131 Branden 1728 havde desuden til følge, at Ku lt or ve t opstod. Et torv i nærheden af Nørreport var i høj grad tiltrængt. Der var ganske vist mange torve i det gamle København, men de fleste var små, og på torvedagene slog pladsen slet ikke til. Fra Nørreport og gennem Fre deriksborggade og helt ned til L ille Købmagergade, som da var benævnelsen for stykket nord for Rundetårn, holdt bønderne fra Nordsjælland med deres vogne. Og bortset fra, at de iltre kulsviere havde let ved at komme i klammeri, så fyldte deres vogne sådan op, at det var besværligt for ikke at sige umuligt at komme frem .132 Med skarpe linier blev det nye Nørre Torv, som Kul torvet i begyndelsen kaldtes, skåret ud af den gam le be byggelse nord og vest herfor samtidig med, at bebyggel sen, der dækkede torvets sydvestlige hjørne, helt slø jfe des. Grundene blev ryddet og planeret i sommeren 1731 af „en borger her i staden“, Jens H endriksen .133 T ilveje bringelsen af dette torv førte med sig, at forskellige gader faldt bort, først og fremmest den del af Frederiks borggade, der førte hen over arealet. Dernæst Rosengår den og Sankt Gertruds Stræde på strækningerne langs
Made with FlippingBook