HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

50 Otto Mackeprang dem til fals stående eller siddende“. Klart sagt. Ikke noget med at knæle eller ligge ned og handle! Efterhånden ebbede brugen af Kultorvet som brænd­ selstorv helt ud. Da torveordningen i 1880’erne kom til behandling i borgerrepræsentationen, nævnes torvet kun i dets egenskab af fodertorv (nu ville man sige par­ keringsp lads). Og i den efterfølgende rådstue-plakat af 1. jun i 1887 står der ikke et ord om handel med brænd­ selseffekter, end mindre med riskoste. Den nedlagte Mikkel Vibes Gade havde navn efter borgmester Mikkel Vibe (1565— 1624), en af sin tids største handelsmænd, som ejede en stor gård (vogn- mændenes gamle lavshus) ved gadens østlige side for­ uden adskillige andre ejendomme i København .135 På mange måder har Mikkel Vibe gjort sig fortjent af byen, og det er for så vidt kedeligt, at hans navn gled ud af listen over de efter betydelige mænd opkaldte gader i hovedstaden. 200 år sku lle gå, før der blev rådet bod på dette beklagelige forhold. Det skete i 1929, da den nye tværgade mellem Dronningensgade og Overgaden oven Vandet, over det tidligere kvindefængsels grund, fik til­ lagt navnet Mi kke l Vibes Gade .136 Herved er Mikkel Vibe tillige m indet som den første private grundejer på Chri­ stianshavn. Den grund, som han den 7. januar 1622 fik skøde på, lå ved hjørnet af Strandgade og Sankt Annæ Gade, nu nr. 30 og 32 i Strandgade .137 Også Høj bro Plads er et typ isk ildebrandstorv. Det op­ stod efter den næste store ildebrand, den, der i dagene 5.— 7. jun i 1795 hærgede byen fra Holmens Kanal vestpå helt over til Vestervold og Nørrevold. Hvor Højbro Plads nu findes, lå indtil da en kompakt huskarré, flankeret mod vest af Højbrostræde og mod øst af Store Færge- stræde, hvilke gader begge førte ned til stranden. Det var stadskonduktør Rawert, som foreslog, at hu s