HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

De gam le gadenavne 51 karréen mellem de to gader skulle sløjfes, så at der på dette sted kunne anlægges en åben plads, ikke alene til pryd for byen, men også til beskyttelse mod ildsvåde. Forslaget „ansås i førstningen som et flygtigt og ikke nøje nok overtænkt indfald“, skriver Rawert selv. Gan­ ske vist var det kostbare grunde, der måtte ofres, men — tilføjer han — „i det øjeblik, jeg tænkte på den for­ andring, havde jeg alene stadens og ikke enkelte af be­ boernes interesse for øjnene. Mit forslag vandt derfor og højere og allerhøjest bifald“. Klækkelige erstatninger måtte ydes, og magistraten skulle derfor „søge at dispo­ nere de mod pladsen stødende grundejere, hvilke så me­ get vandt ved denne forandring, til at understøtte udfø­ relsen af forslaget med et frivilligt bidrag“. Det var dog ikke store summer, der kom ind ad denne vej. Indsam­ lingen blandt grundejerne gav kun 2.700 rdlr., medens der krævedes et beløb på omtrent 56.000 rdlr .138 Om benævnelsen af dette nye torv, hvori indgik Høj­ brostræde og Store Færgestræde, var der stor debat. Nogle syntes, at det skulle kaldes Højbroplads, hvilket navn universitetsbogtrykker Schultz lod sætte på sin gård på hjørnet af Læderstræde. Andre derimod mente, at torvet, som af stadskonduktør Rawert foreslået, burde hedde Ny Amagertorv, og en tid lang så det ud til, at denne betegnelse ville få indpas. Ved kgl. resolution af 26. oktober 1804 blev der imidlertid gjort ende på usik ­ kerheden, idet torvet da fik sit til vore dage bevarede navn Højbro Plads slået fa st .139 Højbro’en, som først strædet og siden pladsen har ta­ get navn efter, kaldes i 1342 for Blidebro, et navn, der har klang af den gamle borg og dens forsvarsværker, idet blide jo er betegnelsen for en af fortidens kastemaskiner til stenkast, kanonbatteriets forgænger. 1359 benævnes den „magna pon s“, Storbroen. Forklaringen herpå er na­ turligvis, at færdselen til Slotsholmen fornemmelig var