HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

54 Otto Mackeprang hans søn Abraham Lehn (medlem af den tids borger­ repræsentation „De 32 mænd“ 1688— 1709) og senere af dennes søstersøn Jørgen Sohi, der også blev en af sta­ dens 32 mænd .150 Gårdens vinstue nød stor søgning af Latinerkvarterets beboere. I 1699 købte Vor Frue kirkeværger en del af Dyrkøbs gamle bygning, der sprang frem på kirkegården. Denne bygningsdel blev nedrevet, grunden henlagt til kirkegår­ den og en brandmur opsat ved Nørregade. Som det times menneskenes børn, blev vinhuset, hvis æra nu var a fslu t­ tet, fulgt til graven med sang. I et større anonymt digt til „Det glædelige Dyrkøbs ihukomm else“ beklages vin ­ husets dødelige afgang dybt. Navnet blev dog ved med at hefte på restejendommen .151 De topografiske forhold på dette sted har i øvrigt siden den tid ændret sig betydeligt. Mellem Skindergade og kirkegården var der — i forlængelse af Skoubogade — et lille stræde, som kaldtes Kirkestræde. Husrækken, der nu udgør gaden Dyrkøbs sydøstlige side, er ført hen over dette stræde. Det var efter branden 1795, at bebyggelse fandt sted her. Ved den lejlighed blev gaden anlagt og fik da straks navnet Dyrkøb overført til sig. Det figure­ rer i hvert fald i stadskonduktør Rawerts matrikul af 1806.152 Så sent som i årene 1934 og 1938 har der over for navngivningsmyndighederne været fremsat ønske om at få dette særprægede navn ændret. Man ville have det afløst af den pompøse betegnelse Domkirke Plads. Ansla­ get blev lykkeligt elim ineret .153 Nogle af byens kajgader er allerede omtalt. Her skal endnu en kajgade gøres til genstand for omtale. Det er Christiansgade, hvis bolværker benyttes for eksportbå­ dene med landbrugsprodukter til England og således er et meget vigtigt led i havnens trafikale område .154 Gadens navn er ikke så gammelt, som de fleste sikkert på forhånd ville være tilbøjelige til at mene. Det god