HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

56 Otto Mackeprang senere resolution bleve de 3 år forlængede til 4, så at denne plads sku lle være ryddelig til Mikkelsdag 1799, som blev fuldbragt i denne sommer “ .157 På Bymuseet findes der to prospekter af kolonien her. Blandt de af branden ramte var marskandiser Johan Christian Paetz (Peetz), som boede ved Gammel Strand. I en af hans søn, Johan Peter Chr. Peetz, forfattet „Auto- biographie“, dateret Kamstrup i september og oktober 1829, står der: „Da kongen havde tilladt de brandlidte, der havde evne dertil, at måtte bygge huse på slotsp lad­ sen, så varede det ej længe, før min fader, der havde reddet en del penge, købte materialier og lod bygge et hus, der, da det var færdigt, var så stort og smukt, at den gade, på hvis hjørne det stod, bærer hans navn „Christiansgaden “ “ .158 Som officiel betegnelse for gaden brugtes dette navn dog ikke. Af indkvarterings-mandtallerne for årrækken 1795— 99, hvori kolonien eksisterede, fremgår det nemlig, at indvånerne her sammenfattedes under gruppen: „Be­ boerne på slotsp ladsen “ .159 Men det gør jo ikke forekom­ sten af navnet mindre interessant. Næppe var de værste følger af branden 1795 overvun­ det, før en ny stor katastrofe ramte byen: englændernes bombardement i de første septemberdage 1807. Angrebet blev skån selslø st rettet mod kvarteret omkring Vor Frue Kirke. Man regner med, at en tolvtedel af byen brændte ved den lejlighed. Det kneb med at få byggeriet i gang. I adsk illige år fremover var byen plaget af bolignød, og navnlig de „lavere k lasser“ manglede husrum . Endnu i 1812 måtte myndighederne lokke med begunstigelser for dem, der byggede boliger for m iddelstanden til billig leje inden udgangen af året 1813. Og på grund af mangel på materialer og følgelig tårnhøje priser byggedes der mange steder utilladelig slet.