HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

58 Otto Mackeprang hed over for den indsats, han havde gjort til sam fundets bedste, bevilgede kongen hans enke en pension på 800 rdlr., som senere forhøjedes til 1.000 rdlr. Da døden ind­ hentede ham, boede han i Hausergade nr. 32. Han havde selv udtrykkelig ønsket sig en tarvelig begravelse i fu ld ­ kommen stilhed. Men dette ønske blev ikke opfyldt. Jordfæstelsen fandt sted, som „velanstændigheden“ kræ­ vede det, med ligbærere, hyrekusk, bedemand, dobbelt ligkiste, udgraveret plade, beværtning etc .162 At Haiiser Pl ads bragtes til veje, skyldes ligeledes Con­ rad Hausers initiativ. I 1819 fik han udvirket, at en ved bombardementet opstået stor brandtomt, hvor fattig­ væsenet havde haft et tvangsarbejdshus, blev udlagt til plads og planeret. Pladsen havde da allerede i folkemun ­ de fået Hausers navn knyttet til sig, men selv kaldte han den Suhms P lads .103 Og det kunne han gøre med god grund, idet den højt skattede h istoriker lige fra 1765 til sin død 1798, altså gennem 33 år, havde beboet netop den ejendom, som blev indrettet til tvangsarbejdshus .104 P. F. Suhm var en fremragende bogsamler. Hans biblio­ tek — til sidst 100.000 bind — var, mens han levede, tilgængeligt for offentligheden og gik siden over til Det kongelige Bibliotek. Lykkeligvis skete dette, inden ejen ­ dommen blev luernes bytte. Det var kun simpel skyl­ dighed over for hans minde, når gaden mellem Hauser Plads og Landemærket blev kaldt for Suhmsgade .165 Efter Hausers dage førte den nye plads en underlig fortum let tilværelse. Intet hjem lede den ret som torv, og intet officielt navn kunne hæftes på den. Først ved kgl. resolution af 9. april 1838 blev det afgjort, at „den Kø­ benhavns fattigvæsen tilhørende øde plads, Hauserplad- sen kaldet, hvorpå det nedbrændte tvangsarbejdshus ... har stået, må overlades til staden for at anvendes til torv“. Kultorvet havde nu fået et hjæ lpetorv .100 Sært nok fik Hauser Plads først i 1936 sit navn autoriseret af