HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

60 Otto Mackeprang vering for vedtagelsen af det selvstændige navn Bispe- torvet tjener — foruden pladsens naboskab med Vor Frue Kirke — at bygningen på hjørnegrunden ved Nørre­ gade og det til pladsen stødende stykke af Studiestræde siden reformationstiden har gjort tjeneste som B ispe­ gård. Ved den omtalte navngivning har det været hen­ sigten at skabe en af omgivelserne inspireret og på h isto ­ risk grundlag hvilende særlig atmosfære omkring det opstillede reformationsmonument, der har givet pladsen en egen karakter .171 Nørregade, som fører forbi Bispetorvet, kan spores til­ bage til den tid, da København endnu hed Havn, d. v. s. tiden, før Absalon byggede sin borg og lagde vold uden om byen. Fra nord ledede denne gade færdselen ind til den ældste bykærne .172 Navnemæssigt faldt gaden en tid lang i to dele. Stykket fra Nørreport omtrent til Studie­ stræde kaldes i jordebogen fra 1377 Nørregade, og det har siden aldrig heddet andet. Også det andet stykke, fortsæ ttelsen sydpå til Gammeltorv, betegnes i 1377 ved dette navn, men i 1414 bruges betegnelsen Saltboder. Ikke alene salt forhandledes her, men -—- og fortrinsvis — saltede varer: kød og fisk, en i middelalderen meget yn ­ det sp ise .173 Atter i 1445 siges Saltboder, denne gang dog tillige Hærstrædet, i sin tid blot den alm indelige beteg­ nelse for en hovedgade .174 Næste gang, dette gadestykke nævnes, er i 1515, og da fremtræder det på ny under fæ llesbetegnelsen Nørregade ,175 der sku lle blive hele ga­ dens endelige navn. Bispegården på hjørnet af Nørregade og Studiestræde var opført som byens andet Rådhus inden slutningen af 1300-tallet. Den var dengang en mindre bygning, idet den kun indtog den sydlige del af den nuværende B ispe­ gårds forhus. Allerede 1437 var rumforholdene så kneb­ ne, at bygningen måtte udvides. Rester af dette gamle