HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

62 Otto Mackeprang sitets-firkant overladt til lærebygning. Det gamle Rådhu^ blev da Bispegård, hvad det har været siden. År 1583 lod Christoffer Valkendorf bygningen udvide og forbedre bl. a. „med et nyt gavlhu s“, og således stod den omtrent, indtil den brændte 1728. Den blev genop­ ført 1731— 32 til dels på de gamle fundamenter. Efter en sidste restaurering i 1896 ved arkitekt Martin Nyrop fremtræder bygningen i den skikkelse, hvori den nu fore­ findes. På muren mod Studiestræde står i en sandstens­ plade fire vers med hentydninger til bygningens h isto­ rie .176 Der går et sagn om dette hjørne. Fanden og blæsten var en gang på spadseretur sammen. Da de kom til Nørregade ud for Frue Plads, sagde fanden: „Åh, vent lidt på mig her udenfor, jeg skal blot et ærinde ind på hjørnet i B ispegården“. Og så gik han ind i Bispegår­ den, mens blæsten ventede udenfor. Dog forgæves, thi fanden viste sig ikke igen. Nogle mener, at han blev i Bispegården, andre, at han måske er listet en anden vej ud, op ad Studiestræde. Så meget er sikkert, at blæsten venter troligt på ham endnu og derfor altid er at træffe på Frue P lads .177 Navnet S tudi es træde for strækningen mellem Nørre­ gade og Vester Voldgade har mere end 400 års hævd. Ga­ den omtales tid ligst 1402 og da som „vicus jux ta pretori- um“, strædet ved Rådhuset. I 1419 kaldes den „vicus pre- torii“ og i 1424 på dansk Rådhusstræde. Efter at byens andet Rådhus var forladt til fordel for det på Nytorv, og den gam le bygning var stillet til disposition for Uni­ versitetet, forekommer 1485 den ændrede betegnelse Gamle Rådhusstræde, som bruges endnu omkring 1523. 1528 nævnes Studiestræde-navnet for første gang, og dette navn beholdt gaden, også efter at Universitetet 1539 var fraflyttet bygningen på hjørnet af Nørregade og Stu­ diestræde .178