HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

66 Otto Mackeprang var bedækket med boliger for diverse kommunale funk ­ tionærer samt en materialgård og en staldgård. Kongen besluttede nu at lade disse huse nedbryde „vor købstad København som en af de fornemste hovedstæder her udi riget til en ornat og beprydelse og dens menige borgere og indvånere til gavn og gode“. I skrivelse af 1 . december 1606 underrettede han magistraten om denne sin vilje, ligesom han tilkendegav, at han ville lade Rådhuset — byens tredje, bygget omkring 1475 — oppudse og brøn­ den foran på Gammeltorv „forflytte ... på et belejligere sted midt på pladsen, så at alting må og kan blive sk ik ­ ket og lavet udi en god ordning, byen og den ganske gemen til prydelse og endelig ikke til en ringe genet og fordel “ .190 Det nye torv, der optog en del af Rådhusstræde i sig, blev straks benævnt Nytorv, og her blev Christian IV’s søn, den udvalgte prins Christian, med stor højtidelighed hyldet den 14. marts 1610. Arbejdet med Rådhuset var da tilendebragt, thi kongen gav ved samme lejlighed et gæstebud i den moderniserede bygning, hvor de oprin­ delige gotiske trappegavle var blevet afløst af renais- sancegavle .191 Ved den store ildebrand 1728 blev Rådhuset luernes bytte, men genopførtes i forandret sk ikkelse på samme sted efter tegninger af overlandbygmester J. C. Krieger. Bygningen fremtrådte nu som en fornem barokbyg­ n ing .192 Dens levetid blev dog kun kort, idet den hørte til de bygninger, der gik med i løbet ved den næste store ildebrand, den i 1795. Efter stadsbygmester Meyns og stadskonduktør Ra- werts forslag besluttedes det nu, at Rådhuset ikke skulle genopføres på sin gamle plads. Denne beslutning vandt ikke alm indeligt bifald. Mange fandt det utilladeligt at lade være med at benytte de gamle solide fundamenter og de hvælvede kældere. Men forslaget om Rådhusets