HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

68 Otto Mackeprang ner bygningen på Nytorv kun som Domhus, men derfor er den ikke mindre statelig at skue. Om end Gammeltorv og Nytorv på stedet fremtræder som een plads, har de altså hver sin meget gamle h isto­ rie, og det er derfor også naturligt, at begge torvene ved­ blivende har hver sit navn. Ud herfra er det forståeligt, at gadenavneudvalget måtte modsætte sig et i 1929 frem ­ sat forslag om at søge de to torve sammenfattet under fæ llesbetegnelsen Gammeltorv .195 At tanken i det hele taget har kunnet opstå, synes absurd. Rådhus s t ræde var i sin vorden et meget spialt stræde. Den sydlige del, strækningen fra Kompagnistræde til Magstræde, betragtedes i den ældste tid som en forlæn­ gelse af Kompagnistræde, der da hed Ladbrostræde. Nogle boder ved denne strækning betegnes da også i et dokument fra 1419 som beliggende ved Ladbrostræde nær ved stranden øst for m øllen .196 I sin helhed omtales strædet tid ligst i 1479, hvor der siges: „det stræde, som er mellem Gammeltorv og vandmøllen“. På den tid var Nytorv jo endnu ikke blevet til. Om vandmøllen er der fortalt under beretningen om Vandkunsten. Her er det tillige nævnt, at strædets sydlige del helt op i 1700-tallet kaldes for Vandmøllestræde. Det har den nordlige stræk­ ning for resten også heddet. Sidste gang, denne beteg­ nelse ses anvendt, er i grundtaksten 1728. Forinden bru­ ges dog i ny og næ benævnelsen Rådhusstræde for de forskellige dele af strædet .197 Første gang er i et leje- brev fra 1540,198 mærkværdigt sent i betragtning af, at Rådhuset syd for Gammeltorv da havde eksisteret i ca. 65 år. B lot en snes år efter storbranden 1728 truede kata­ strofen atter hovedstaden, idet der en oktobernat 1749 udbrød ild i et hus, der lå på hjørnet af Farvergade og Rådhusstræde. Ilden greb godt om sig og fortærede 11 ejendomme. Men så rev man resolut nogle bygninger